CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY

Ambus politik mht. virksomheders sociale ansvar

Ambu er en virksomhed med mere end 80 års erfaring med visionen om at redde liv og forbedre patientpleje. I de forløbne år har det været vores mission at levere de bedste produkter til vores kunder og i sidste ende patienter over hele verden. Ambu har altid haft fokus på virksomheders sociale ansvar ("VSA") med det formål at skabe sand værdi for samfundet som helhed gennem virksomhedens produkter og gennem dedikation til VSA baseret på principperne for FN’s Global Compact-initiativ og med fuld tilslutning til De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling (SDG).

Tilslutning til De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling

SDG er en stærk ambition om at gøre vores verden bedre. I hjertet af "Agenda 2030" danner de 17 SDG'er vejen frem, og Ambu er dedikeret til arbejdet. Ambu har særligt fokus på de SDG'er, der er mest relevante for vores aktionærer og vores forretning – det er her, vi tror på, at vi vil være i stand til at gøre den største forskel.

Vedr. SDG 7 om Bæredygtig energi og SDG 12 om Ansvarligt forbrug og produktion vil Ambu:

  • arbejde hen imod at reducere CO2-udledninger med 50 % i 2025
  • have, at 95 % af alle nye produkter, der lanceres efter 2025, er pvc-frie
  • have 100 % ftalatfrie produkter (sortlistede ftalater) i 2020
  • indfase nye bæredygtige plastteknologier
  • indgå i potentielle partnerskaber, især hvad angår affald og tilbagetagelsesordninger
  • have 100 % genanvendelig, genbrugelig eller komposterbar emballage i 2025 (hvis der eksisterer en egnet løsning og/eller teknologi)

Deudover har Ambu altid haft – og vil altid have fokus på SDG 3 om Sundhed og trivsel og SDG 8 om Anstændige jobs og økonomisk vækst.

Ambu fremmer sundhed og trivsel ved at hæve plejestandarden og sænke risikoen for kontaminering af patienter verden over.

Vi tror på, at det at arbejde med kolleger med forskellige kulturer, aldre, køn og etniciteter er et værdifuldt aspekt af at være en global virksomhed. Ved at sørge for vores medarbejderes sikkerhed på arbejdspladsen, en god faglig og social atmosfære i virksomheden samt en høj medarbejdertilfredshed vil vi fortsætte med at gøre Ambu til et godt sted at arbejde. Ambu tilbyder rimelige arbejdsforhold for alle medarbejdere i overensstemmelse med gældende arbejdslove og god praksis.

Derudover vil Ambu fortsætte med at fremme diversiteten inden for medarbejdergruppen på tværs af lokaliteterne. Ambu vil aldrig acceptere nogen form for slaveri, menneskehandel eller børnearbejde inden for Ambu eller i vores forretningspartneres regi.

  • Vi respekterer internationale menneskerettighedserklæringer og accepterer ikke overtrædelser deraf
  • Vi forbyder anvendelse af tvangs- og børnearbejde
  • Vi arbejder for et sikkert og sundt arbejdsmiljø
  • Vi accepterer ikke bestikkelse eller andre former for korruption

Ansvarlig forretningspraksis
Som hjælp til at sikre en solid forretningspraksis og ansvarlig håndtering af forsyningskæder generelt har Ambu en global whistleblower-ordning, en opdateret adfærdskodeks for forretningspartnere og leverandører, og vi vil fortsætte med bestræbelser på at øge opmærksomheden på både lovgivningen og interne forretningspolitikker hos vores medarbejdere såvel som vores forretningspartnere og leverandører.

Vores adfærdskodeks definerer de basale krav, der hviler på Ambus medarbejdere og Ambus leverandører af varer og tjenester vedrørende deres ansvar i forhold til deres aktionærer, medarbejdere og miljøet i almindelighed. Vores adfærdskodeks er baseret på FN's Global Compact 

Vores tilstedeværelse på mange markeder med en kulturel mangfoldighed har i stigende grad gjort os bevidste om behovet for en fælles ramme for social ansvarlighed og etisk adfærd. Vores adfærdskodeks sætter standarden for os og vores forretningspartnere, og vi har fortsat og intensiveret fokus på virksomheders sociale ansvar og overholdelse af FN's Global Compact-principper.

Det er vores politik at overholde eller overgå gældende vedtægter og bestemmelser i de lande og samfund, hvor Ambu opererer.

 

keyboard_arrow_up